Anbefalinger til vask og pleje.

Produkterne lever længst, når du følger vaskeanvisningerne. Undgå brug af skyllemiddel, optisk hvidt og blegemiddel, da det kan få farverne til at falme hurtigere.

Pletter fjernes med pletfjerningsmiddel uden optisk hvidt inden vask. Følg altid instruktionen på pletfjerningsmidlet. Det kan være en god idé at vaske tekstilerne alene de første par gange for at bevare farverne længst muligt.

Tekstiler i bomuld og bomuld percale
Vi anbefaler, at duge og sengetøj foldes helt ud inden vask. Undgå at fylde vaskemaskinen helt op. Vaskes ved op til 60 grader og strækkes let inden lufttørring.

Hørtekstiler og T & Linus-kollektionen i bomuld
Vi anbefaler, at duge samt pudebetræk, plaider og sengetæpper fra T & Linus-kollektionen foldes helt ud inden vask. Undgå at fylde vaskemaskinen helt op. Vaskes på skåneprogram op til 40 grader. Stræk produktet let efter vask, og stryg det gerne i fugtig tilstand eller med damp.

Viskestykker – hør og bomuld
Vi anbefaler, at du lægger viskestykket i blød i koldt vand i 24 timer og herefter vasker det ved 40 grader. Husk at folde viskestykket helt ud inden iblødsætning. Der kan gå et par vaske, før viskestykket har sin optimale tørreevne. Efterfølgende vaskes viskestykkerne ved 40 grader. Det samme gælder bomuldsviskestykker, der kan tåle vask ved op til 60 grader. 

Monteringspude
Vi anbefaler, at du kun bruger en lille del af den normale mængde vaskemiddel, når du vasker en monteringspude. Vask ved 30 grader. Ryst og bank puden let efter vask, undgå brug af tørretumbler.

Måtter og løbere
Måtter og løbere kan vaskes ved op til 40 grader. Undgå tørretumbler.